Home Choose your language: Go to the english site Ir a la pagina en español Gå til den danske hjemmeside Zur deutschen Seite Naar de nederlandse site Go to the swedish site Go to the french site

Fugt Problemer

◊ Fugt Problemer Δ


Mange husejere oplever problemer med fugt i huset. En undersøgelse i England viste at op imod 80% af husejere i England har oplevet problemer på grund af fugt. Fugt i huset er både irriterende og deprimerende for både husejere og lejere. For meget fugt i en ejendom kan skyldes mange forskellige faktorer og mange mennesker har den opfattelse at der enten ikke kan gøres noget ved det - eller at det vil være utroligt dyrt at få afhjulpet problemerne. For meget fugt skyldes sædvanligvis:

  • Opstigende fugt i murværk
  • Kondensvand
  • Indtrængende regnvand som f.eks. kan skyldes bygningsfejl, alder eller uheldig placering af bygningen
Væg angrebet af fugt Væg angrebet af fugt Vinduesramme angrebet af fugt
Den ødelæggende effekt af fugten er meget synlig


◊ Isolering Δ

Et stigende antal fugt problemer opstår på grund af hulmursisolering i både nye og gamle huse. Hulmursisolering kan have en dramatisk virkning på ventilationen indeni hulmuren. Ventilation er absolut nødvendigt til at forhindre kondens i væggene. Det er derfor meget vigtigt at isolere med isoleringsmateriale som er åndbart og som derved ikke holder på fugten. Men det er ikke kun ved isolering at der kan opstå problemer. Termoruder og tætning af revner og utætheder ved f.eks. døre og vinduer, er også ofte skyld i en enorm stigning i den indendørs luftfugtighed. Et af de mest synlige tegn på en drastisk stigning af luftfugtigheden indendørs er fugtige eller våde vægge. Fugtige vægge er gode til at transportere varme og har derfor en negativ effekt på varmeregningen - selvom formålet med at isolere er at spare på energien og dermed udgifterne til opvarmning af boligen.

De mørke sten er våde pga. kondensvand
Uden tilstrækkelig luft cirkulation eller maksimum isolering, vil der ofte opstå fugt problemer.
Resultatet: kondensvand, skallende maling eller tapet, mug og den velkendte fugtige lugt i huset.


◊ Synlige Tegn Δ

De første tegn på for al for høj luftfugtighed er som regel til at se i huset. Kondens på vinduer, maling eller tapet Grimme pletter forårsaget af regnvand som skaller, svamp eller mug (f.eks. bag skabe), synlige fugtpletter på vægge eller loft, fugtige eller rådne gulvtæpper og måske allerværst, den umiskendelige lugt af mug. Det går som regel ud over malearbejdet og kan medføre permanent skade i form af rådne vinduesrammer og trægulve.
Ikke nok med at det er dyrt at udskifte vinduer og få malet huset, det er en midlertidig løsning, idet det ikke fjerner årsagen til problemerne - fugten. I årevis har man forsøgt at finde på nye metoder til at afhjælpe på fugtproblemer. Blandt løsningerne som bliver tilbudt i dag er f.eks. smøring af vandtætte lag på vægge, eller indsprøjtning eller imprægnering af vægge med kemikalier. Men disse metoder har en stor ulempe: de forhindrer den naturlige cirkulation af vanddamp i væggene. Dette medfører at den relative luftfugtighed indendørs stiger, og kan resultere i nogle af de føromtalte fugtskader. Der er også en forøget risiko for at få frostskader og revner i væggene. Hertil kommer, at de løsninger med maling eller imprægnering af kemikalier i væggene, er normalt fokuseret på at fjerne et enkelt fugt problem - men tager ikke højde for at fugtskader kan stamme fra en kombination af flere forskellige faktorer.
Regnvand kan have katastrofale konsekvenser på vægge og medføre meget synlige og grimme plamager.


◊ Sundheds Risiko Δ

Oveni at fugt kan resultere i synlige og dyre skader, kan fugt også være sundhedsskadeligt for beboerne. De sundhedsmæssige konsekvenser er ofte undervurderet. Undersøgelser i Holland viser at over 3 millioner mennesker lider af sygdomme eller lidelser som skyldes fugt. Kroniske luftvejsproblemer, astma og gigt kan blive forværret af en for høj relativ luftfugtighed. Også i Danmark viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut fra juni 2006, at fugt er en af de medvirkende årsager til dårligt indeklima som er skyld i flere hundrede dødsfald om året i Danmark.
For husets beboere er indetemperaturen livsvigtigt og beror på en kombination af både luft- og væg temperaturen. En tør væg isolerer bedre end en fugtig væg. En tør væg giver mere varme og reducerer dermed behovet for opvarmning medens den medvirker til at fastholde indetemperaturen. Med andre ord vil tørre vægge ikke kun resultere i et sundere indeklima, lavere vedligeholdelsesomkostninger og en pænere bolig, men også medføre en besparelse på opvarmnings udgifterne.

◊ Vores Løsning Δ

Vores Løsning: Schrijver systeem®! Forsættes til næste side ...